Henrik Bøgh   ×   29.5cm.dk
Dansker med 29,5cm lange fødder.
Jeg skriver om og kommentere på stort set alt. Plus: Jeg tumbler også på engelsk på 6feet3.com.

RSS  |  Archive    

… så lad de to andre være Stakkels Jakob Willer og Filmbranchen skal dokumentere, at telebranchen skylder dem 63 millioner. Begge er skrevet af Søren Storm på dSeneste.dk, og viser (sammen med kommentatorsporene) på glimrende vis hvor fuldkommen virkelighedsfjerne den danske filmbranche er.

Den danske filmbranche mangler 40-60 millioner kroner pr. år og dem har filmbranchen så fundet på, at telebranchen skal hoste op med, for som direktør i Producentforeningen, Klaus Hansen, hævder: “Der er nogle free riders, som risikofrit tjener penge på dansk film. Og de skal være med til at finansiere filmene.” Det er så den danske telebranche, der påstås at være free riders.

Her springer vi så alt det pseudo-tekniske, udokumenterede ævl fra filmbranchen over, og hopper direkte til følgende spørgsmål:

Hvor stor en del af din datatrafik, bliver brugt på at streame danske film?

Cirka det samme som alle jeg har snakket med, hvilket er cirka intet! Streaming hos os er primært udenlandske nyheder, DR nyheder og udenlandske serier og film på Netflix - stort set aldrig dansk

Så spørgsmålet er så med andre ord, om den danske filmbranche, mener det er ok, at tjene penge på andres indsats? Kald det bare en stråmand, men kogt helt ned, er det dybest set det jeg ser dem sige…

Og det hører hverken Alex Ahrendtsen (DF), Marlene Borst Hansen (R) og Troels Ravn (S) dem spørge om… ligesom de heller ikke beder om bare skyggen af dokumentation for filmbranchens absurde krav…



Jeg læser MetroXpress cirka hver morgen. Deres letlæselige hoftejournalistik passer perfekt ind i en kort tur med det offentlige, på et tidspunkt hvor jeg endnu ikke har fået særligt meget kaffe. I dagens udgave var der på side 16, en artikel der bar overskriften ‘Mange sociale medier vil ikke glemme dine oplysninger’; den har også fundet vej til MetroXpress’ hjemmeside - her med overskriften ‘Tror du selv, at du kan få slettet dine private billeder? Glem det’.

I artiklen kan man læse “ekspert i sociale medier”, Thomas Bigum, udtale at »[d]er er så meget glæde ved at være på sociale medier, at det er synd, der findes nogle dataforskrækkede mennesker, der skævvrider proportionerne, så folk bliver bange«.

Jeg ved ikke hvad der sker for Thomas Bigum. Måske er det bare en udstilling af kynisme (han lever alt andet lige, i at afholde kursus i markedsføring på Facebook). Måske er han bare så meget ignorant, at han tror at Facebook ikke er en virksomhed, men et “idealistisk projekt” (hvis du tror det så se dokumentarfilmene Terms And Conditions May Apply og We’re Not Broke).

Skal folk være bange?

Nej. Men folk skal vide og huske, hvem det er de har med at gøre.

De fleste sociale meder er kommercielle virksomheder. Det vil sige, at de skal - inden for lovlighedens grænser - gøre alt hvad de kan, for at maksimere profitten. Og sådan skal det være. Det betyder også, at der ingen garanti er for, at de gør ting vi kan finde uetiske eller på anden måde ikke stå inde for. Det er der intet problem i - men man skal være klar over, hvad konsekvenserne kan være, når man som ung og frejdig 17-årig, lægger et billede af sig selv - kun iført to bananer og en foliehat - på Facebook.

Jo mere data du lægger på Facebook - jo mere data har de på dig. Jo mere data Facebook har på dig - jo mere kan de måske en dag finde på at udlevere til tredjepart (marketingsvirksomheder, NSA, Al-Qaeda eller hvem der nu måtte være højestbydende den dag).

10:07 [ ∞ ]


Der snakkes ofte om alle de skandaleramte IT-projekter. Men hvilke er der egentlig?

Jeg kom frem til følgende (med en aldeles uvidenskabelig oneliner forklaring på hvorfor det gik galt):

  • Amanda (tåbeligt teknologivalg og for lidt fokus på slutproduktet)
  • Digital tinglysning (ingen luft til overraskelser)
  • Elektroniske Patientjournaler (konfliktsky beslutningstagere)
  • NemID (den teknologiske løsning leverer ikke den forventede sikkerhed)
  • Polsag (tåbeligt teknologivalg og dysfunktionel intern IT-organisation)
  • Rejsekortet (leverandøren troede de kunne hive et ERP op ad hatten)
  • SIGMA (urealistisk tidsplan fra myndigheden og leverandøren undervurderede opgaven)

Der kan sikkert googles mange flere frem - men det er dem folk husker, der er de interessante. Har jeg glemt nogle?

16:35 [ ∞ ]


Sådan bliver Toke Kruse citeret af Computerworld.

Ideen virker umiddelbart god og der er ingen tvivl om, at der er mange ubrugte muligheder i danske netbanker, men hvis nu vi forudsætter, at der ikke er tale om en journalistisk tilsnigelse eller en misforståelse et sted, så ser jeg flere spørgsmål end svar her…

  1. Er kontonummer og bank den eneste metode til godkendelse?
  2. Især hvis ‘ja’ til 1 - men nok også hvis ‘nej’: Er det i det hele taget lovligt at udstille den slags data til private personer via et API?
  3. Og hvis svaret på 2 er ‘ja’ - hvor meget bureaukrati bliver man så fedtet ind i?

Jeg har i øvrigt generelt indtryk af at de store fælles-netbank virksomheder (vel primært BEC og SDC) er bedre og hurtigere, til at tage nye ting til sig end de banker, der selv udvikler og drifter netbankløsninger (f.eks. Danske Bank og Nordea), så spørgsmålet er om Danske Bank, Jyske Bank, Nordea og Nykredit, overhovedet var de rigtige at spørge i første omgang?

Jyske Bank, Nykredit, BEC og SDC har i øvrigt et fællesskab i form af JN Data, men hvor meget udvikling og ideer krydser de enkelte institutioner, kan jeg ikke gennemskue…

16:15 [ ∞ ]


For godt tre måneder siden fik vi ny udbyder af kabel-TV i vores lille ejerforening. Som konsekvens af dette, skulle vi nu betale minimum 326,-/md, hvis vi ville se CNN og BBC World - og det vil vi gerne. Desuden sender udbyderen kun digitalt, og det ville - efter alt at dømme - betyde at vi skulle i gang med at udskifte samtlige antennekabler i lejligheden (de tidligere beboere har brugt noget billigt uskærmet knald-kabel). Bestemt en overkommelig opgave - men ærligt talt en jeg gerne slipper for :)

Derfor var tiden moden til at kigge på andre løsninger. Eftersom vi har en ganske kapabel internetforbindelse, er Internettet jo et godt sted at kigge. Eneste reelle alternativ er Boxer, men så langt nåede vi ikke.
Alle vores TV har et AppleTV tilsluttet, så det var nærliggende at vælge en løsning, der understøttede dette: Enten via AirPlay eller via AppleTV’ets indbyggede funktionalitet. Og her er hvad vi endte med:

Netflix
Netflix indeholder ikke det nyeste nye, men har rigtigt mange timers underholdning og en udmærket samling af klassikerne. Og så er det indbygget funktionalitet i AppleTV’et. 79,-/md.

iTunes
iTunes i AppleTV har et righoldigt udvalg af de film vi - måske - ellers ville have lejet. Her styrer vi sådan set helt og aldeles selv, hvor meget vores månedlige forbrug er - og abonnementsprisen er 0,-/md.

Livestation
Livestation har et righoldigt udvalg af internationale nyhedskanaler, herunder Al Jazeera, BBC World, China Central Television, CNN International, Deutsche Welle, euronews, France 24 og Russia Today - helt klart nok til at dække vores nyhedsbehov. Ser vi via iPad-appen eller min Galaxy S3 og AirPlay til AppleTV. Til 5€/md ≃ 40,-/md.

I alt ender vi på cirka 120,-/md plus forbrugsafregning i nye film (plus internetforbindelse, men den ville vi under alle omstændigheder have og der er båndbredde nok).

Der var også et par stykker, som vi endte med at fravælge:

Filmon
Filmon TV har et udmærket mix af nyheder og TV, men var ganske simpelt for ustabilt - sandsynligvis på grund af kapacitetsproblemer. Og eftersom vi alligevel nok ville have Netflix, er det mest nyhedsdelen der trækker. Pris €14,95/md ≃ 110,-/md.

TV2 Play
Primært for at få TV2 og TV2News prøvede vi TV2 Play. Der er en udemærket app til iPad, men TV2 har lagt tekniske hindringer ind i deres app, der gør at man kun kortvarigt kan streame live TV til AppleTV’et - på grund af "manglende rettigheder" som de skriver… Vi oplevede også kapacitetsproblemer her med - omend ikke hyppige så gentagne - udfald. Og så har man i øvrigt valgt at blokere alle Samsung telefoner for live TV, så jeg kan heller ikke bruge den her… 89,-/md.

13:01 [ ∞ ]


»Ved at bruge emneordet #drminsommer accepterer du, at DR kan anvende dine billeder i redaktionel sammenhæng både på tv og net.«

Sådan skriver DR i indlægget Send dine sommerbilleder til DR.

Ideen er kort at, såfremt man tager et billede, lægger det på Instagram, giver det hashtagget #drminsommer og så vil DR snable det og vise det på deres hjemmeside. Princippet er kendt fra andre steder: Københavns Kommune med Del dit yndlings-København og Metroxpress med deres læserbilleder.

I alle tre tilfælde betyder alene anvendelse af de pågældende hashtags, at de pågældende institutioner påkræver sig retten til folks billeder:

»Ved at bruge emneordet #drminsommer accepterer du, at DR kan anvende dine billeder i redaktionel sammenhæng både på tv og net.«
- DR

eller

»Vær opmærksom på, at Københavns Kommune forbeholder sig retten til at anvende billeder med hasttagget #sharingCPH og #delditKBH i sin kommunikation af Sharing Copenhagen. Københavns Kommune forbeholder sig retten til at udelukke deltagere, som uploader anstødelige billeder.«
- Københavns Kommune

eller

»Tag billeder af det, du læser, og skriv et par ord om, hvad du synes om det. Del det med os og verden via Instagram og brug hashtag #METROXPRESS eller #MXPENDLERLIV.
Hvis du gerne vil have, at vi bruger dit fotografi, kan du sende dit fotografi til os via #metroxpress eller #MXPendlerliv. Når du sender dit fotografi accepterer du, at Metroxpress må anvende fotografiet i vores medier.«
- Metroxpress

Som Pressefotografforbundet på et tidspunkt spurgte: Kan man eje et hashtag? Selvfølgelig kan man ikke det! Hashtag-kulturen dør hvis virksomheder og institutioner påkalder sig retten til kommercielt at anvende folks billeder, ved hjælp af mere eller mindre arbitrært placerede brugerbetingelser.

Det kunne i øvrigt være interessant at se om den holder i retten. Københavns Kommune mener at de med hjemmel i “ånden på Instagram” kan tillade sig at gøre det:

 »Selve deling er jo grundstenen i både Instagram og Sharing Copenhagen, og derfor har vi i hvert fald selv tænkt, at vi med initiativet hyldede den ånd, som eksisterer blandt Instagrammerne i Danmark (og i det hele taget).«

Så hvis jeg lægger et billede på Instagram, så er det underforstået at det kan deles på kryds og tværs? Ævl! Hvis Københavns Kommunes medarbejder rent faktisk spolede hjernen tilbage til januar 2013, ville hun kunne huske følgende udmelding fra en af Instragram-skaberne (Kevin Systrom):

Instagram users own their content and Instagram does not claim any ownership rights over your photos. Nothing about this has changed. We respect that there are creative artists and hobbyists alike that pour their heart into creating beautiful photos, and we respect that your photos are your photos. Period.

Jeg er ligeglad. Mine billeder er mine billeder. Uanset hvilke hashtags jeg bevidst eller ubevidst måtte sætte på dem!

16:12 [ ∞ ]


For tre uger siden (15/6) var min søndag domineret af en ting: Le Mans. Jeg har tidligere dyrket både Formel 1 og Le Mans, med en høj interesse, men har nu fået skruet det ned til to-tre udvalgte Formel 1 løb om året og så naturligvis Le Mans. Årets motorsportsbegivenhed som jeg typisk ser omkring 20 timer af; kun afbrudt af livsfornødenheder og en smule søvn.

Som med så mange andre ting, er Le Mans sjovere at se, når man gør det med nogle. Tidligere har jeg deltaget i sociale fremvisninger (storskærm, grill og en gymnastiksal fyldt med liggeunderlag), men i år blev det set i vores TV-stue med klaptoppen på siden og konen henvist til en bog i stuen eller TV’et i køkkenet :). Så det sociale måtte findes et andet sted. Twitter blev løsningen og det var faktisk godt.

Selv fik jeg produceret 122 tweets relateret til #lmdk i de godt 24 timer, fik to tweets citeret af TV2’s kommentatorer, blev retweetet 26 gange og fik 61 fav’s. Det mest populære tweet (målt på retweet + fav) var:

Hvilket i øvrigt fik folk til at mene at sammenligningen var usportslig, fordi der kun var ligegyldige fodboldkampe på det tidspunkt og tagget for Northside (#ns14) ikke var med. Men klokken fem om morgenen så det altså således ud - og vist nok var #lmdk også mere brugt en #ns14 lige netop dèr! :)

Twitter viste sig - for mig - at være en god måde, at interagere med folk, som jeg næppe ellers ville have været i kontakt med, på omkring et emne der fascinerer mig meget. Selv om man er begrænset til 140 tegn, så kørte debatten alligevel godt (måske også på grund af de 140 tegn: Folk er tvunget til at skære deres budskaber ind til benet), og det gav mig den sociale dimension, som ellers ville have manglet, hvis jeg blot havde siddet for mig selv…

Jeg har tidligere deltaget i Copenhagen Twestival (2009 og 2010), hvor Twitter var udgangspunktet for at mødes fysisk, men jeg har ikke før prøvet at bruge Twitter så koncentreret til at interagere med andre mennesker. Men det virkede (efterfølgende har jeg så været nærmest fraværende, men det er en anden historie), og den måde som TV2s kommentatorer interagerede med andre Twitter-brugere og brugte #lmdk på, så faktisk ud til at virke ret godt - også for TV2 (input til at fylde de stille timer ud med, dialog med “kunderne”, ris/ros “on the fly” etc.). Jeg vil på sin vis håbe, at vi kommer til at se mere af dette (jeg tænker umiddelbart SuperBowl, valgaften og den næste hårdt dækkede begivenhed i Kongehuset).

De to citerede tweets var i øvrigt disse:

22:47 [ ∞ ]


Jeg har været meget i tvivl - ind til nogle få timer siden. På trods af min interesse for og glæde af åben kildekode software, creative commons licenser og andre deleværdige principper, ser jeg en høj grad af værdi på visse patenter og går stærkt ind for ideerne med både ophavsret, patentrettigheder, varemærkebeskyttelse og andre beskyttelsesmekanismer. Jeg er bestemt heller ikke EU-modstander. Jeg er ikke falde-på-halen-benovet over alt hvad EU foretager sig, men i hjerte og sjæl går jeg ind for EU.

Jeg har undervejs i min læsning om patentdomstolen og enhedspatentet konstateret at, der er stor uenighed om hvorvidt, det er muligt med softwarepatenter i EU-land:

IT fagforeningen Prosa, hævder at der er over 50.000 software patenter allerede. Omvendt hævder en patent-advokat at “hvis nogen har patenteret software, vil patentet blive kendt ugyldigt i en retssal”. Hvem har ret?

Folkebevægelsen mod EU hævder at “[f]ødevarepatenter findes i høj grad i EU, på trods af at det er modstridende med loven" og NNF kunne såmænd godt være enige. Jeg er ikke sikker på at fødevarepatenter - over en bred kam - er en god ting.

Retfærdigvis skal det siges, at ja-siden vedholdende og gentagende bemærker at “afstemningen har intet at gøre med, hvad man kan få patent på”. Men har du tiltro til, at alle lande der tilslutter sig, er lige omhyggelige med deres patentbehandling? At man i Italien, der scorer dårligere end Botswana og Qatar i korruptionsindekset for 2013, er lige så ubestikkelige som man er i Finland, Norge og Holland (alle i top 10)?

Juraprofessor, Clement Salung Petersen fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, mener “[a]t der er et klart behov for en patentreform i Europa, men understreger, at der slet ingen grund er til, at Danmark har så travlt med at være blandt de første til at ratificere aftalen”.

På tilsvarende vis siger juraprofessor, Jens Schovsbo, også fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet: “Vi ved reelt ikke så meget om Patentdomstolen endnu. Systemet findes kun på papir, og det er svært at vurdere papirsystemer.”

Og derfor ender jeg med at stemme nej: Vi aner simpelthen ikke nok om, hvad det er vi skriver under på. Vi kan altid melde os ind i klubben, men lidt som med mafiaen og SKAT, er det noget sværere at melde sig ud.

Og så kunne det være interessant at se, om Thorning virkelig vil skide på at flertallet af stemmerne bliver et nej, selvom hun er i sin gode ret jf. grundloven.

18:32 [ ∞ ]


Information har med artiklen EU-Parlament: Ja til alarmtelefon i nye biler som - så vidt jeg kan se - det eneste danske mainstream medie beskrevet nyheden, som faktisk stammer helt tilbage fra februar. Jeg hørte først om den i går, da jeg læste dette blog-indlæg på Version2 og søgte så. Bevares - der er en mængde mainstream artikler fra 2012. Dengang da Trafikstyrelsen fortalte os, at sorte bokse er ikke på vej til danske biler. Men ellers… nej.

Nyheden har været dækket på et enkelt specialiseret medie (altinget.dk) men derudover er det tyndt.

Hvorfor bliver privatliv til noget kun foliehatte og specialister diskuterer?
Hvorfor bliver så indgribende EU-beslutninger dækket så dårligt?

Jeg finder beslutningen om eCall burde være dækket bredere - vi er alt andet lige en hel del bilejere i Danmark. Men tilsyneladende har der ikke været interesse for det? Er det ikke sexet nok? Er der ikke konflikt-potentiale nok i det? Er danske medier simpelt hen for mange blondiner fra Øregård gymnasium og for få med god indsigt i andet end cafe latte og salat?

På VoteWatch.eu kan man se hvem der stemte hvad. Ved hjælp af et filter kan man få vist alle danske stemmer:

For: Ole Christensen (S), Morten Messerschmidt (O), Anna Rosbach (-), Christel Schaldemose (S) og Britta Thomsen (S).

Imod: Margrete Auken (F), Rina Ronja Kari (N), Morten Løkkegaard (V) og Jens Rohde (V).

Var ligeglade eller for dovne til at dukke op: Bendt Bendtsen (C), Anne E. Jensen (V), Claus Larsen-Jensen (S) og Emilie Turunen (S).

Til sammenligning har man i Storbritannien dækket det noget tættere: Telegraph, Mirror, Daily Express, Daily Record og Daily Mail.

OPDATERET: Jeg fandt et sted, hvor jeg kunne se afstemningsresultatet og ændrede mit spørgsmål plus indledende tekst til en kommentar om afstemningen.

11:25 [ ∞ ]


Jeg har bemærket at der faktisk er overraskende mange, der tager bussen (4A el. 18) fra Valby Langgade til Valby st. - der er vel 400m mellem de to stop, og ofte er ventetiden på bussen længere, end de cirka 3 minutter det burde tage, at tilbagelægge den strækning…