Som så mange andre i den danske netmasse er AidOnline heller ikke løbet min næse forbi. Det har faktisk ikke været til at undgå det, for på f.eks. Twitter er det nærmest eksploderet med kommentarer (nogle for – flest imod) det lille program, hvis formål er at “hijacke” reklameplads på nogle websites og erstatte det med andre reklamer, således at de virksomheder der betaler for reklameplads, ikke får glæde af deres reklamer i modsætning til AidOnlines reklame-kunder, der billigt kan hapse lukrative reklamepladser på f.eks. Facebook og ekstrabladet.dk.
Talsmanden bag AidOnline, Rasmus Bjerngaard, har et par “udemærkede” kommentarer på business.dk, som jeg føler, lige skal have et par ord med på vejen:
”Vi synes, at det er skudt godt og vel over målet. Vi giver brugerne mulighed for at tilpasse deres hjemmesider efter deres eget ønske. Det er der ikke noget nyt i. Teknologien har eksisteret i flere år,” siger talsmand for Aidonline, Rasmus Bjerngaard.
Han peger blandt andet på den internationale tjeneste Adblock Plus, der erstatter bannerreklamerne med hvide felter. En tjeneste, der har knap 700.000 downloads om ugen.
”Jeg synes, at diskussionen begynder at blive useriøs. Mediernes mister i forvejen penge på alle de andre programmer, der gør det samme. Man blander tingene sammen. Det nye i vores koncept er, at pengene går til et godt formål, og dermed giver folk en motivation for at kigge på reklamerne. Vi mener faktisk, at vi genopliver bannerreklamen” siger Rasmus Bjerngaard.
Godt nok har han en bachelor med sidefag i psykologi og hovedfag i handel samt en kandidatgrad inden for elektronik og computer (jeg føler mig ret sikker på at det her, er mandens LinkedIn-profil), men jeg tror hr. Bjerngaard har misforstået et par småting:
- Når folk vil tilpasse deres hjemmesider (og her antager jeg at han i virkeligheden mener de sider, man bruger og knap så meget de sider, man selv skaber indhold på), mener de netop indholdets karakter. Når vi snakker Web 2.1 teknologi, er finten jo netop, at man selv kan tilføje og blokere for indhold. Indhold! Ikke reklamer. Reklamer er et “nødvendigt onde” som folk accepterer, fordi de betaler for de ellers gratis eller billige services der findes. Og derfor accepterer folk dem – fordi de betaler for services der bliver brugt.
- Det kan godt være medierne mister penge på programmer og teknologier der blokerer reklamer – men er det et argument? “Hans har slået sin mor ned – så må jeg også slå min mor ned!” Nej vel!
- Ja teknologien har eksisteret i flere år. Men den teknologi er blevet brugt til at erstatte reklamer med ingenting. Der bliver således snyltet på den service der bliver udbudt, men ikke på reklamepalds som en anden virksomhed har betalt for. Med AidOnline bliver der både snyltet på serviceudbyderen og dennes reklameplads-købere. Og dette er faktisk hovedpointen: Virksomheden bag AidOnline høster, stort set uden at røre en finger, et beløb som retmæssigt burde tilkomme andre. Det kvalificerer næppe som tyveri, men det er i mine øjne helt klart snylteri. Havde de f.eks. blot holdt sig til at vise reklamer for nødhjælpsorganisationerne eller slet ingen ting, men de laver penge på noget som, som andre har lagt en masse arbejde i, nemlig indholdet af de ramte sider.
I virkeligheden mener jeg at følgende parallel er ret dækkende:
Jeg har købt en parkeringsplads ude ved Trianglen i København. Herude koster en parkeringsplads 1800,-/md. Tilgengæld er der et skilt der angiver, at kun en bil med min nummerplade må parkere der (i praksis: Kun min bil), ellers kan jeg ringe til p-pladsens ejer som får den bugseret væk inden for 20 mintuter. Det som Rasmus & Co. nu gør er at de parkerer en varevogn med et Røde Kors logo på siden, og forventer at jeg ikke får den fjernet, fordi jeg i så tilfælde er et ondt menneske, der går ind får at de små børn i Afrika sulter. De spiller på min “dårlige samvittighed”. Ævl. De er nogle snyltere, og de tjener penge på parkere på andres pladser under dække af godgørende humanitære aktiviter!
De velgørende organisationer som støtter Rasmus & Co. er som følger (taget fra Stop AidOnline):
- Dansk Flygtningehjælp
- WWF
- Røde Kors
- Amnesty
- Kræftens Bekæmpelse
- Red Barnet
- Folkekirkens Nødhjælp
- Hjerte Foreningen
- Care
- Plan
- Ibis Danmark
- Operation Dagsværk
I øvrigt er jeg – for nu at jeg har en humanitær side – Unicef Danmark partner, og har medvirket til at bringe 20.600 ton fødevarer ind til det borgerkrigsramte Somalia under FN’s fødevareprogram WFP. I den mængde er der mad til 112.800 mennesker i et år…
#1 by WilliamJansen on juni 4, 2009 - 20:14
Citer
Jeg vil rose dig for at være en af de få AO-kritikere, som gør det her til et spørgsmål om AdBlockere. Godt nok kritiserer du AO’s overbygning, men din kritik er målrettet mod selve AdBlocker-konceptet.
Det er forfriskende klar tale. Du trækker linien det eneste sted det er logisk at trække den.
Tak for det.
P.S.: M.h.t. al din velgørende indsats, så kan Hr. Bjerngaard også være med: http://ing.dk/artikel/92068-elektronikingenioer-og-herbergsfatter
#2 by henrik on juni 5, 2009 - 09:58
Citer
Jeg takker for rosen, selv om jeg nok må tilstå, at det du ser i mit indlæg, ikke var det der var mine intentioner med det :o)
Min kritik går ikke mod adblocker-konceptet, for jeg har principielt ikke noget imod adblockere af en simpelt grund: Jeg har en mental adblocker “installeret”. Jeg har været med på hele det der web-sjov siden 1994, da reklamer var noget sjældent og er således “opflasket” med det. Med tiden har jeg udviklet en blindhed og ser simpelthen stort set aldrig reklamerne – min hjerne registrerer dem i hvert tilfælde ikke (der er få undtagelser når de bliver meget levende og støjende). Jeg ser derfor blot adblockere som en form for briller, der støtter dem der ikke “ser lige så godt” som mig og i min verden vil det at forbyde adblockere være lidt i stil med at forbyde briller.
Min kritk af AO går på at virksomheden laver penge på andres arbejde, under dække af godgørende virksomhed. I virkeligheden svarer det til den sag for nogle år siden, hvor et vending-skimmede en stor profit på slik-automater, der var opsat som støtte-indsamlingsmaskiner ( se f.eks. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/143357:Kirke—tro–Noedhjaelp–havner-i-private-lommer?highlight=harme ). Jeg ved godt det kun er 20%, men i virkeligheden anvendes der cut’n-paste teknologi og hvis brødrene Plenge og hr. Bjerngaard virkelig ville gøre det i nødhjælpens hellige tegn, gjorde de det selv som støttevirksomhed. Jeg er sikker på at de sagtens kan finde andre indtægtskilder, til at få smør på brødet.
P.S.: Det var ikke et spørgsmål om at jeg ville underkende Bjerngaards humanitære indsats (jeg har læst artiklen tidligere), men blot for ikke at havne i den der “du er imod nødhjælps”-kasse, hvilket sker enormt let på diverse foraer. PHK har et glimrende blogindlæg om netop dette: http://ing.dk/artikel/99167-venstreorienterede-straamaend
Pingback: #stopaidonline – en selvoppustelig varmluftsballon? « Fodspor i sandet