Jeg sad og tænkte på en ting her i weekenden:
Måden vi (in casu: virksomheder og offentlige ledere) sælger vores budskaber til en bred offentlig modtagerkreds (broadcast om man vil…) på. Jeg har endda lavet en festlig lille illustration.
I nederste venstre kvadrant har vi ‘en historie’ som en given afsender har ‘opdaget’. Det kan være et simpelt budskab om at man har udviklet et nyt produkt eller ansat en ny direktør. Typisk i form af pressemeddelser o.l..
På et tidspunkt går det så op for virksomheden, at der er behov for en mere progressiv fremtoning og man går i gang med at opsøge historierne i virksomheden. Det er ikke nødvendigvis egentlig storytelling, men alligevel handler det om at skabe en mere synlig profilering af virksomheden og/eller dens produkter.
Så skal der lige pludselig brandes. Der skal skabes en positiv tilgang til virksomheden, og der skal findes en masse gode historier i virksomheden, så den positive front kan eksponeres. Nogle gange bliver der måske endda opsøgt så meget, at historierne nærmest bliver skabt – men de gode historier skal frem.
På et tidspunkt tager det så overhånd – der er simpelthen en for massiv front af gode historier og man vender tilbage til kun at præsentere de historier der er kød på. Måske har virksomheden endda udviklet sig på en sådan måde, at de gode historier nærmest kommer frem af sig selv.
Når jeg kigger ud mod de store danske virksomheder i dag (såvel min egen som private og andre offentlige), befinder de sig spredt skudt ud over hele spektret. Nogle virksomheder er strandet ved nummer 1, mens andre ligger og blafrer mellem 3 og 4. Det der så faktisk fik mig til at tænke der – hvad mon der er efter nr. 4 – stopper udviklingen der, eller vil man ligge og blafre mellem 2-3-4 – eller måske vende tilbage til 1… Måske holder min model alligevel ikke helt, men jeg synes det var interessant at tænke over… :)