I dette fantastiske vejr, er det jo et klart plus, at man med en computer med lang batterilevetid og WiFi, blot kan kaste sig ud i haven og nyde det gode vejr, mens man nørder rundt på internettet i semi-afklædt tilstand. Og det var så ved den lejlighed at jeg opdagede hvor mange WiFi’s der rent faktisk er i vores fine gårdhave:
51 trådløse netværk tæller jeg mig frem til – nogle kommer og nogle går, men 51 er der registreret. Heraf 9 helt uden sikkerhed og 7 med begrænset sikkerhed (WEP). Og det er kun de netværk, der fortæller om sig selv (tilsyneladende kan Airport-kortet ikke bruges til blot at suge al trafik, således at man kan spore netværk uden broadcast…) så der kan sagtens være flere.
Energiniveauet skal nok være højt nok, når vi så lægger radiobølger, mobiltelefoner og alt muligt andet gak og gøgl oven i hatten.
Så mon ikke der vokser en generation af sterile unger op i gården – lige p.t. er der vel en 15-20 unger, der fiser rundt i gården og hygger sig :)
P.S.: Jeg tror ikke på at radiobølger med dette energiniveau er specielt skadelige. Radarerne på skibe kan godt gøre folk midlertidigt skadelige, men der kan vi også være helt oppe på MW-niveau – WiFi er så vidt jegh husker maksimalt på 4W!


