… hvis bare der fandtes en, der havde de funktioner jeg mangler. Rent faktisk er der ikke blot tale om, at den skal have de funktioner jeg mangler; resten af verden skal også integreres i en større enhed :)

Sagen er nemlig den, at jeg en gang i mellem futter over i den lokale Fitness World og træner der og andre gange tager jeg blot en løbetur på gader og stræder, i naturen eller hvor jeg nu befinder mig. Når jeg løber er det så let: Jeg har en Garmin Forerunner 405 puls-/GPS-bandit, der holder styr på tur, distance, tid, puls o.s.v. Når jeg er i træningscentret skal jeg – manuelt – selv indtaste træningspasset, i hvad jeg nu måtte bruge af træningsdagbog (den dag – jeg har efterhånden prøvet en del). Til gengæld følger jeg et rimeligt ligefremt program når jeg træner – over tre variationer. I træningscentret bliver min ankomst i øvrigt registreret på en computer med et login via mit medlemskort, der har en magnetstribe og bliver kørt igennem en kortlæser. Efterfølgende vælger jeg hvad jeg er mødt op til (tilstedeværelse el. holddeltagelse) på en tryk-følsom skærm og slutter af med at logge ud.

Og her var det så jeg tænkte: Hvis nu der fandtes en online træningsdagbog, med en veludviklet API og man i øvrigt fik vredet armen om på Garmin og Fitness World, kunne min indcheckning hos Fitness World automatisk blive indtastet i træningsdagbogen og mine løbeture, automatisk blive overført fra Garmin. Det ville helt klart være bedre, end mit nuværende system, der er en blanding af Garmin Connect og små fedtede sedler, som alligevel er ulæselige når jeg skal have dem tampet ind. Det ville give mig et meget bedre overblik over hvordan, hvornår og hvor meget jeg træner, samtidigt med, at jeg ville kunne dyrke end mere effektiv træning. Hvis jeg så også kaster Wii Fit Plus ind i bunken, så ville den centrale træningsdagbog også kunne registrere min semiobskure adfærd på Wii Balance Boardet og når jeg slynger omkring mig med Wii håndtag. Dette ville give endnu en dimension til træningsdagbogen (Wii Fit Plus har i øvrigt en udmærket træningsdagbog, men den er også kun integreret med Wii!).

Samtidigt kunne træningsdagbogen også forbindes til sociale tjenester som f.eks. Facebook og FourSquare.

Facebook nyhed fra Endomondo

Ovenstående er fra min nyhedsstrøm på Facebook. Og den er ikke et særsyn. Jeg ser oftere og oftere nyheder fra Endomondo, Garmin Connect, Nike Running og venner. Sikkert fordi alle tre steder er udstyret med muligheden for at dele en aktivitet med Facebook med et enkelt klik – eller måske endda helt automatisk. Det fortæller mig, at folk gerne vil dele deres fysiske aktiviteter med omverdenen (givetvis en del af tidens perception management – indrømmet; jeg har selv gjort det også…) og den centrale træningsdagbog kunne såmænd også gøre det automatisk. Eller FourSquare. Tag nu Fitness World, Århusgade i København: På deres FourSquare side er der lige nu ikke færre end 34 forskellige mennesker der har checket ind, 211 gange i alt. Det vil folk sjovt nok også gerne dele.

Så jeg syntes faktisk jeg har to stærke argumenter, for en centraliseret træningsdagbog, med en åben API – eller blot en åben fælles API, som alle producenter og træningsdagbogsproducenter, skulle prygles over på.

Og når nu jeg i øvrigt også er dykker, ved der er online dykkerjournaler (jeg fører dog en papirs-en-af-slagsen), skal de jo selvfølgelig også integreres. Så – kom i gang! :)

Tags: , , , , , , , , ,